Digte.

Digte som jeg har skrevet gennem årene.

Udklit søndag den 27 juni 2004.

Min far er død!

Min far er der ikke når jeg kommer hjemme.
Han kommer ikke mere på besøg,
Ringer ikke for lige at høre hvordan det går.

Min far kommer ikke mere og hjælper til.
Han brokker sig ikke mere over gåse lort.
Han siger ikke mere: Skal du ikke snart i gang,

Min far er der ikke mere til at give god råd.
Han store viden kan vi ikke længer trække på.
Den kreative håndværker er væk og værkstedet er tom.

Min fars skæve smil skal vi ikke mere se.
Hans varme ikke mere føle, han humor ikke høre.
Men jeg vil alt sammen gemme inden i.

Min far er død, men jeg vil aldrig glemme ham.
For mig er han i nu og vil altid være.
Han vil altid være blandt os, som kendte ham.

Far jeg elsker dig!

Freddy L. Nielsen

Hvad er et liv uden drømme?

Hvad er et liv uden tro?

Hvad er et liv uden romantik og elskov?

Hvad er et liv uden tilgivelse?

Et liv uden bekymring.

Men dog ikke et liv nogen vil leve.

Freddy L. Nielsen

Hvem var det?

Ham havde jeg set før.

Nå, det er manden med roserne, han går rundt som et sendebud.

Der sad jeg og så efter ham, mens han uddelte sine beskeder.

Nogle mere tænkt end andre, men alle med lys og glæde.

Så var han væk, og det var forsendt at sende noget.

Men hvad betød det, der var jo ingen at sende til.

Det havde varmet sådan ved tanken om at sende en besked med ham.

Måske kommer han forbi en dag, der er brug for ham.

Så ved jeg hvordan han ser ud.

Et glad lille rundt ansigt.

Under venster arm har han en spand fyldt med de smukkeste roser.

Freddy L. Nielsen Vildsund market 1992

Min bløde elsker.

Når din nærhed bliver for hot og du ligger ved siden af mig.

Får jeg langsom lyst til at tage dig i mine arme, slynge benene omkring dig.

Kærtegne dig med mine læber og fortælle dig små søde ord.

Hvorfor har en dyne ingen arme.

Freddy L. Nielsen

Tanken om hende.

Han lukkede sine øjne og det han så var tomheden.

En tomhed som havde været der meget længe og som kun kort varrigt blev udfyldt af tanken.

Tanken om duften af hendes krop.

Den søde melodi af hendes rolig åndedræt.

De små rytmiske slag i hendes bryst.

Hendes kærlig, ja til tider sjove ansigstræk når hun var faldet i dyb søvn.

Han længes så meget efter at fortælle hende hvor højt han elskede hende,

at det gjore ondt som stikket fra en nål.

Hvis det ikke kun var tanken om hende der havde gjort ham en smule varm, men hendes nærhed ville han vogte over hende som en gulgraver over sit guld.

En pluselig lyd fra verden omkring ham, fik ham væk fra tanken og han var igen alene med tomheden.

Freddy L. Nielsen 1993

Tre digte skrevet i en flygtninge lejer i Kroatien i 1996.

Mensker på flugt.

Kanonerne, holdt op

sår, ar på sind og krop.

Mensker på flugt.

Verden så til og sagde stop,

denne strøm holdte bare ikke op.

Børn, unge og gamle for hvem,

der engang var et hjem.

Mensker på flugt.

Ventetiden er lang,

nu synger de en sang.

En dag, et liv i en lejer,

her gør man som man plejer.

Mensker på flugt.

En rastløshed der ikke ville holde op,

efter den første kop.

En pistol der smæller,

en kvinde der skælver.

Mensker på flugt.

En krig som nok var holdt op,

men som havde sat sig i sjæl og krop.

Freddy L. Nielsen 1996

Mødet med et lands såret sjæl.

I et land langt fra vores forstilling,

men dog ikke langt i afstand.

I et land nu kaldet X Jugoslavien,

men som dog ikke mere er noget land.

I et land hvor troen havde mange navne,

men dog kunne leve sammen.

I et land med børn, unge og gamle,

men nu med mange døende og lamme.

I et land hvor familien og venskab var stræk,

men nu er afløst at hadets magt.

I et land som kunne være vores,

men var deres.

Freddy L. Nielsen 1996

Mellem disse verdener.

Når jeg se ud i verden, ser jeg tanker og farver.

Mennesker på vej til og fra.

Nogle hvor livet var en kamp, andre som dansede sig igennem.

Når jeg ser ud, ser jeg også ind.

Jeg ser mit spor tilbage, til dem jeg elsker,

til det sted hvor mine rødder er.

Et sted mellem disse verdener henter jeg energi.

Her får jeg tanker og bliver fri.

Freddy L. Nielsen 1996

Min tid på motorcykel.

Hvor er "den"?

Han kørte der udaf,

han søgte noget,

han havde så tit fundet "den"

og han vidste "den" var der.

Han fylte sine lunger,

luften var frisk og mild,

det duftede af "den"

"den" var ikke langt væk.

Han gled gennem en skyge,

der hang en flue,

den smagte af "den"

"den" kom mærmer.

Cyklen bankede under ham,

den næsten stod på ham,

det mærkede af "den"

det var "den" FRIHEDEN.

Freddy L. Nielsen